Onsdag morgen er det gået galt for en lastbilchauffør, der med sit køretøj er endt i en motorvejsgrøft.
‘Uheldsstedet er ikke sikret.’
Sådan fremgik det tidligere på morgenen af Vejdirektoratets trafikkort om situationen på en motorvejsstrækning, hvor en lastbil var endt i grøften.
I området ses tæt tåge og direktoratet melder desuden om lange køer som følge af lastbilchaufførens uheld.
På stedet ankom også en skiltevogn.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“En lastbil holder i grøften på E45 Sønderjyske Motorvej mellem 64 Kolding V og Info-Teria Hylkedal,” forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte og tilføjer:
“Føreren af lastbilen sidder stadig i køretøjet og en skiltevogn holder bag ved.”
Billeder fra strækningen viser, at det store køretøj holder på et græsstykke nær nogle træer ved motorvejen.
Intet tyder på, at nogen er kommet noget til i forbindelse med hændelsen, men vi følger sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.
Følg med live i nyheder fra kommunalvalget lige her.

