Massiv fartkontrol: Her bliver der sat stærekasser op

I løbet af 2027 forventer Transportministeriet at etablere 30 nye stærekasser og opgradere eksisterende.

Hastighedskontrol langs de danske veje skal opgraderes de kommende år med millioner til flere af de såkaldte stærekasser.

Således har forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplanen 2035 nået til enighed om at udmønte 64,2 millioner kroner til standerne, der også går under forkortelsen ATK. Det står for automatisk trafikkontrol.

Transportministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der er afsat penge til 30 nye stærekasser og til opgradering af de eksisterende 20.

Derudover vil der også blive sat ti stærekasser op ved fem motorveje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Ministeriet forventer, at etableringen af de 60 ATK-standere kan påbegyndes i 2027 med en gradvis udrulning.

Der kommer blandt andet nye stærekasser mellem Bramming og Varde, Bramming og Ribe, Esbjerg og Grindsted, mellem Nexø og Aakirkeby og en i Herning.

I 2018 blev der sat 20 stærekasser op på 11 ulykkesbelastede steder i Danmark, hvor der samtidig blev målt høje hastigheder.

Efter tre års drift viste en evaluering fra Vejdirektoratet, at bilisterne i gennemsnit havde nedsat farten med 10 kilometer i timen.

Det er især bilister, der kører meget stærkt, der letter foden fra speederen.

På baggrund af den evaluering lød det allerede fra daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) i 2022, at mere fartkontrol var på vej.

Enten i form af stærekasser, som måler bilisternes fart en enkelt gang på ét sted, eller som strækningskontrol, hvor gennemsnitsfarten måles over en længere strækning på flere kilometer.

Foruden stærekasserne langs lande- og motorveje har forligskredsen bag infrastrukturplanen også afsat 15,7 millioner kroner til støjstærekasser ved motorveje.

Støjstærekasserne kan registrere støj fra køretøjer, der udsender unødig støj – særligt i områder, hvor der er støjplagede naboer.

/ritzau/

Trafikken snegler sig forbi ulykke på motorvejen