Tungt bevæbnede styrker rykker ud i villakvarter: Nu melder politiet ud

Natten til torsdag kulminerede en større politiaktion, da en 24-årig mand blev anholdt i et boligområde. Manden, der var formodet bevæbnet, blev pågrebet kort før klokken 5 efter flere timers forhandling med politiet.

Betjente har været til stede omkring adressen siden klokken 3 natten til torsdag. Området var i flere timer afspærret, mens politiet iført skudsikre veste og tungt udstyr arbejdede på at få manden til at overgive sig.

Ifølge Syd- & Sønderjyllands Politi arbejder mandskab fortsat på stedet, men afspærringerne ventes ophævet inden længe.

’Vores ønske er altid at tale en bevæbnet person ud, da det er den sikreste løsning for alle. Det lykkedes kort før klokken 5,’ siger vicepolitiinspektør Karsten Høy i en pressemeddelelse.

Våben og stoffer fundet ved ransagning

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet mødte talstærkt og tungt bevæbnet op

Nattens anholdelse kommer efter en ransagning i Nordborg onsdag eftermiddag, hvor politiet fandt omkring 800 gram amfetamin og flere skydevåben. Den 24-årige mand fra Als var ikke til stede på adressen i Nordborg, men forlod hjemmet, før politiet ankom.

På stedet blev i stedet en 31-årig mand anholdt. Den 24-årige blev senere lokaliseret i Esbjerg i Spangsbjerghaven, hvor nattens aktion fandt sted.

Efter anholdelsen ransagede politiet også boligen i Esbjerg, hvor der blev fundet yderligere våben.

Fremstilles i grundlovsforhør

Begge mænd forventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag ved Retten i Sønderborg, hvor de vil blive sigtet for besiddelse af våben og narkotika.

Politiet oplyser, at efterforskningen fortsætter, og at man i øjeblikket ikke har yderligere kommentarer af hensyn til sagen.

Naboer i området var vidne til tungt bevæbnede betjente og patruljevogne, der fyldte gaderne natten igennem, mens lyset fra politiets blå blink fyldte villavejene i Spangsbjerghaven. Se billederne her:

En grisetransport væltede onsdag ud på en mark, og omkring 200 smågrise måtte derfor aflives.