31 brandfolk og 11 køretøjer er rykket ud til en brand hos en fiskekonservesvirksomhed.
Onsdag morgen advares der om kraftig røg fra en brand i en industribygning.
Ifølge beredskabet er man rykket ud til branden med 11 køretøjer og 31 brandfolk, ligesom man har tilkaldt en redningskran fra Beredskabsstyrelsen.
Det skriver politikredsen og beredskabet på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Michael Mow, som er vagtchef i Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at branden er opstået i en stor mikrobølgeovn på Constantiavej i Frederikshavn.
Der er tale om en virksomhed, som producerer fiskekonserves og pålæg.
På X opfordrer politiet borgere i området til at lukke deres vinduer og blive indendørs.
Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 08.35.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer løbende med nye oplysninger.
/ritzau/
Kæmpe brand i ejendom: Hund redder kvinde fra døden






