Landstræner Brian Riemer har udtaget 24 spillere til Danmarks afgørende kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland. Flere nye navne får chancen, mens enkelte profiler må sidde over.
Tirsdag har landstræner Brian Riemer offentliggjort den danske landsholdstrup, der skal spille de kommende VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland.
Udtagelsen indeholder både gengangere og spillere, der får genvalg efter længere fravær.
Men udtagelsen har også flere overaskelser i sig, hvor en enkelt af dem er en decideret bombe.
I truppen er der blevet plads til både Philip Billing fra FC Midtjylland og Nikolas Nartey fra Stuttgart.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Begge er tilbage på landsholdsniveau efter markante perioder med henholdsvis formstigning og skadesfravær.
William Osula og Victor Nelsson er også med blandt de 24 udtagne spillere.
Til gengæld er der fravær af Anton Gaaei, Mads Roerslev, Mika Biereth og Joakim Mæhle. Ifølge forbundet er Mæhle ude med en skade og derfor ikke aktuel til de kommende opgør.
Philip Billing, der i sommer skiftede fra Bournemouth til FC Midtjylland, har siden vist stærke præstationer i Superligaen. Den præstation får han nu belønning for med en genindkaldelse til landsholdet.
For Nikolas Nartey markerer udtagelsen et sportsligt comeback efter en længere periode med skader. Den 25-årige midtbanespiller har i denne sæson fået 183 minutter i Bundesligaen for Stuttgart – en markant fremgang i forhold til sidste sæson, hvor han blot nåede 21 minutter på banen.
Ifølge udtagelsen kan Nartey også anvendes på backpositionen, hvilket kan være en del af forklaringen på hans udtagelse i lyset af Joakim Mæhles fravær.
Brian Riemer har i sin trup udtaget tre målmænd, ti forsvarsspillere, otte midtbanespillere og fem angribere. Flere af spillerne har fast spilletid i de største europæiske ligaer, mens enkelte spiller i den danske Superliga.
Danmark møder Belarus og Skotland i de næste to kvalifikationskampe. Kampene kan få afgørende betydning for Danmarks mulighed for at sikre deltagelse ved det kommende verdensmesterskab.
Hele truppen:
Målmænd:
Kasper Schmeichel (Celtic)
Mads Hermansen (West Ham)
Filip Jørgensen (Chelsea)
Forsvar:
Jannik Vestergaard (Leicester)
Joachim Andersen (Fulham)
Andreas Christensen (FC Barcelona)
Lucas Høgsberg (Strasbourg)
Victor Nelsson (Verona)
Patrick Dorgu (Manchester United)
Rasmus Nissen Kristensen (Frankfurt)
Nikolas Nartey (Stuttgart)
Midtbane:
Christian Nørgaard (Arsenal)
Victor Froholdt (Porto)
Pierre-Emile Højbjerg (Marseille)
Morten Hjulmand (Sporting)
Philip Billing (FC Midtjylland)
Matt O’Riley (Marseille)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Christian Eriksen (Wolfsburg)
Angreb:
Anders Dreyer (San Diego)
Gustav Isaksen (Lazio)
Jonas Wind (Wolfsburg)
William Osula (Newcastle)
Rasmus Højlund (Napoli)