Meldingerne lyder mandag på, at der tre nætter i træk er blevet spottet droner over en Nato-base, som huser amerikanske atombomber og F-16-kampfly. Myndigheder mener, at der er tale om spionageoperationer fra en udenlandsk magt
“De (dronerne, red.) kommer for at spionere, for at se, hvor F-16-flyene er, hvor ammunitionen befinder sig, og for at indsamle høj strategisk information,” siger han til public service-stationen RTBF.
“Russerne forsøger at gøre dette i alle europæiske lande. Er det russerne denne gang? Det kan jeg ikke sige, men motiverne er tydelige, og måden at gøre sådanne ting på er også meget klar.”
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ovenstående citat er sagt af den belgiskte forsvarsminister, Theo Francken, der er bekymret over hændelser over Nato-luftbasen Kleine Brogel i det nordlige Belgien.
Her er mystistiske droner de sidste tre nætter blevet spottet flyve rundt. Basen er en af Belgiens største og huser blandt andet F-16-kampfly og amerikanske atombomber.
Forsvarsminister Theo Francken mener, at droneflyvningerne kan være en del af spionageoperationer.
Ifølge forsvarsministeren er der ikke tale om en spøg, idet operatørerne skiftede frekvenser og benyttede egne systemer.
“En amatør ved ikke, hvordan man gør det,” siger ham til den belgiske public service-station RTBF.
Theo Francken oplyser, at hændelserne fredag involverede små droner, som blev brugt til at teste radiofrekvenser, mens der lørdag og søndag var tale om ‘store droner til observation og destabilisering.’