Borgere bliver lige nu evakueret i forbindelse med beredskabets arbejde på stedet.
Politiet og beredskabet er torsdag aften rykket ud til en adresse, hvor der er hektiske scener.
En borger har anmeldt, at der lugter af gas i området, og derfor er flere udrykningskøretøjer ankommet til stedet.
I den forbindelse har ordensmagten sat afspærringer op.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Nordjyllands Politi i et opslag på X.
‘Vi fylder en del i området – respekter afspærring og følg vores anvisninger, mens vi undersøger nærmere,’ skriver politikredsen.
Det drejer sig om en ejendom på Østerågade i Aalborg, der er blevet evakueret. På adressen ligger der også en Burger King.
Opdatering:
Arbejdet på adressen er nu overstået.
‘Det viser sig ikke at være gaslugt. Der er nemlig ikke målt gas på stedet. Den mærkelige lugt stammer fra rengøringskemikalier. Ingen fare for personer,’ skriver Nordjyllands Politi i et opslag på X.
