‘Der er meget politi herude’

Adskillige udrykningskøretøjer er onsdag aften rykket ud til en adresse, efter en brandmelding. Brandvæsnet forlod dog hurtigt stedet igen, og kun politiet arbejder nu på stedet.

‘Der er meget politi herude.’

Sådan lyder tilbagemeldingen onsdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet i nærheden af en adresse, som også brandvæsnet har været kaldt til.

Af den indledende melding fra stedet lød det, at der var gået brand i en villa.

Grundet det store politiopbud har redaktionen været i kontakt med politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af politiets tilkaldte køretøjer – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“Jeg kan fortælle, at vi har fået en anmeldese 21.00 om ild på stedet. Da vi kommer frem er branden gået ud af sig selv, og der har ikke været fare for spredning,” forklarer Christian Lensby, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er Skovmarken i den nordvestsjællandske by Højby, der danner ramme for politiets arbejde.

Vagtchefen holder dog fortsat kortene tæt til kroppen angående politiets arbejde.

“Vi undersøger, hvad der har været ild i, hvordan branden er opstået og kommer til at lave brandundersøgelser,” forklarer vagtchefen uden at ville komme nærmere ind på hvorfor.

Adspurgt om man har foretaget anholdelser i forbindelse med hændelsen, er svaret også kort og kontant:

“Det kan jeg ikke sige noget om,” lyder det.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

I en periode på syv år voldtog en nu 44-årig mand sin mindreårige steddatter igen og igen. Voldtægtsmanden er tidligere dømt for misbrug af piger.