Først blev to mænd løsladt efter et blodigt knivdrama. Nu er de eftersøgt af politiet.
Onsdag den 22. oktober fik politiet en anmeldelse om et brutalt opgør mellem tre mænd.
Ved politiets ankomst lå der en blodig rockervest på gaden, mens flere ambulancer hastede til stedet. Her blev de tre mænd anholdt og sigtet i sagen.
To af mændene, der er 23 og 31 år, blev sigtet for grov vold med en 27-årig mand. Og den 27-årige mand blev sigtet for grov vold med kniv mod den 23- og 31-årige.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Efterfølgende blev de to mænd på 23 og 31 år løsladt under et grundlovsforhør, der behandlede det blodige opgør, som fandt sted i Varde.
Nu har Vestre Landsret så omgjort den kendelse, og derfor eftersøges de to mænd af politiet. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
‘Den 23-årige og den 31-årige blev løsladt, og politiet søger efter landsrettens omgørelse nu de to sigtede med henblik på at anholde dem og få dem anbragt i varetægtsfængsel. Den ene af de to løsladte har efter politiets opfattelse tilknytning til rockergrupperingen Comanches,’ lyder det fra politikredsen.
Vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra politikredsen opfordrer de to personer til selv at henvende sig til politiet. Politiet hører også gerne fra borgere, der ved, hvor de to mænd befinder sig.
Du kan læse Presse-fotos.dk’s dækning af sagen her.
‘Der ligger tøj fyldt med blod på gaden’


