Parti politianmeldt for kontroversiel valgplakat

En kontroversiel valgplakat fører nu til en politianmeldelse.

Frem til kommunal- og regionalvalget den 18. november vil man støde på mange valgplakater, der hænger i lygtepæle rundt om i landet.

De fleste af valgplakaterne er umiddelbart harmløse og viser ansigtet på en politiker, som du kan sætte dit kryds ved i stemmeboksen.

Men især en kontroversiel plakat har været meget omtalt, og nu er partiet bag valgplakaten blevet anmeldt til politiet for hadforbrydelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses plakaten, der har udløst en politianmeldelse.
Valgplakaten fører nu til en politianmeldelse. Foto: Frederik Vad / X.

Det drejer sig om Sikandar Siddiques parti Frie Grønne, der er blevet politianmeldt.

Anmeldelsen er foretaget af Max Meyer, der er formand for Dansk Zionistforbund. Formanden har anmeldt ‘Frie Grønne under ledelse af Sikander Siddique, for hadforbrydelse og brud på straffelovens paragraf 266.’

Det fortæller Max Meyer til B.T.

På den kontroversielle valgplakat, der hænger i København, står der ‘Befri København fra Zionismen’.

Sikandar Siddique reagerer på politianmeldelsen i en skriftlig kommentar til mediet.

‘Vi tager anmeldelsen til efterretning, men det er vigtigt at understrege, at plakaten ikke er rettet mod jøder eller nogen anden befolkningsgruppe. Den kritiserer udelukkende en politisk ideologi – zionismen – og ikke personer eller religioner.

Nu er valgkampen for alvor skudt i gang: Se billeder fra hele landet