Manden blev fanget af politiet.
En situation udviklede sig til dramatisk natten til lørdag på et værtshus.
Her blev en 36-årig mand på et tidspunkt bedt om at forlade stedet, og det skabte tumult på værtshuset.
I den forbindelse trak den 36-årige mand en kniv frem, som han truede andre gæster med.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet blev tilkaldt og hastede til værtshuset. Ved ordensmagtens ankomst blev manden tilbageholdt, og her dukkede en enhåndsbetjent foldekniv op.
Manden blev derfor anholdt klokken 04:41 og sigtet for overtrædelse af knivloven.
Kniven blev beslaglagt af politiet, og manden blev afhørt, inden han blev løsladt lørdag morgen.
De dramatiske scener udspillede sig på et værtshus i Nakskov. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.