Flere politibiler samt ambulancer har været fremme på stedet.
En alvorlig ulykke har mandag morgen fundet sted.
Her er en personbil blevet påkørt bagfra af en anden bil. Det fik bilisten i den forreste bil til at miste herredømmet over køretøjet.
Derfor bragede bilen ind over en fortovskant og videre ind i en hæk, der var beskyttet af flere store brosten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ulykken er sket ved vejen Kirsebærhaven i Folehaven, der ligger i Valby.
Det er endnu uklart, om der er sket personskade i forbindelse med ulykken, men flere politibiler og ambulancer har været fremme ved ulykkesstedet, oplyser den udsendte fra Presse-fotos.dk.
Samtidig er der sket stor materiel skade på begge køretøjer.
Påvirket mand cyklede forbi politistation: Dagen efter røg han i fængsel i tre år






