Sagen udviklede sig dramatisk for en 43-årig mand.
Det er nok de færreste cykelture, der ender med en længere fængselsstraf.
Men det er dog alligevel tilfældet for en 43-årig mand, der søndag blev dømt til tre års fængsel.
Sagen starter lørdag aften klokken 21.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Her kommer den 43-årige mand cyklende forbi politistationen i Silkeborg. Betjentene ved politistationen vurderer, at manden, der cykler tæt på stationen, er påvirket, og derfor stopper ordensmagten den påvirkede mand og tager en snak med ham.
Her finder betjentene en mindre mængde hash samt amfetamin i lommerne på den 43-årige mand.
Derfor tænkte politiet, at manden måske var i besiddelse af flere euforiserende stoffer, og det finder ordensmagten også, da de tog hjem til manden.
1,6 kilo amfetamin finder politiet på mandens adresse, og det bliver den 43-årige mand søndag dømt for at være i besiddelse af.
Straffen lyder på tre års ubetinget fængsel, fortæller mediet TV Midtvest.