Trods regn og blæst blev Halloween-festen gennemført med stor opbakning og kreativ udsmykning.
Fredag aften var mørk og stormfuld – men det holdt ikke de mange besøgende tilbage fra at deltage i årets store Halloween-arrangement Nightmare City.
Lige som arrangementet skulle begynde, stoppede regnen, og deltagerne kunne opleve en aften fyldt med lys, musik og uhyggelig stemning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Byen havde forvandlet sig til et Halloween-univers med pynt, kostumer og aktiviteter for både børn og voksne.
Der var græskar dekoreret af børn fra byens børnehus, skole og Næsgaard Efterskole, som prydede gaderne, og flere foreninger havde bidraget til at skabe liv i den mørke aften og uhyggeligt stemning i byen.
Festen fandt sted i Stubbekøbing, hvor både færgen Ida og byens silo fik nyt udtryk i anledning af aftenen.
Færgen var oplyst i uhyggelige farver, mens siloen blev brugt som lærred for et lysshow.
15 butikker under erhvervsforeningen deltog i en bogstavjagt, hvor deltagerne skulle samle bogstaver og danne et ord.
I kirken kunne man opleve stemningsmusik, gys og gåder, og i Kræmmerhuset blev der serveret gratis græskarsuppe.
Også de lokale foreninger deltog. I hallen blev der spillet badminton for de kuldskære, mens rideklubben – for en aften omdøbt til “Nightmare Ranch” – inviterede til kæphesteløb.
Ved Stubbekøbing Museum var kæmpehekse sat op, og ved hallen stod boldklubben klar med en stand, hvor børn kunne skære deres egne græskar.
Café Pastel solgte “heksefingre” og tilbød gratis ansigtsmaling.
Aftenens højdepunkt var den populære Nightmare Walk i anlægget, arrangeret af Nightmare Walks Venner.
Her kunne modige gæster gå gennem mørket og møde uhyggelige figurer i skoven. Den sene afgang blev dog ikke anbefalet for hunde og mindre børn – men ifølge arrangørerne slap alle fra turen med både puls og humør i behold.
Det skriver Folketidende.dk
“Det var virkelig en god aften, hvor alt gik, som det skulle. Vi talte cirka 2.000 personer ved Anlægget, og det er lidt færre end sædvanligt. Men vi formoder, at vejret har holdt nogle hjemme”, forklarede tovholder Katrine Burmann til Folketidende.dk.
Hun tilføjede, at opbakningen generelt er stor, også fra folk uden for byen
“Der er kommet mange langvejs fra, blandt andet fra Nykøbing og Nordsjælland. Det er en begivenhed, der har ry for sig – måske fordi alt er gratis, så alle kan være med”, sagde hun.
Robinson-deltager raser: ‘Lad min datter være’







