Nyt om vildt Louvre-røveri: Flere anholdte

To mænd er blevet anholdt i forbindelse med røveriet mod det verdensberømte museum Louvre.

Det skriver det franske medie Le Parisien.

Røveriet mod museet i Paris skete 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Ifølge Le Parisiens oplysninger blev to mistænkte anholdt lørdag aften.

Samtidig skriver mediet Le Figaro, at den ene blev anholdt i lufthavnen Paris-Charles de Gaulle, da han var ved at gå om bord på et fly til Algeriet.

Den anden blev anholdt i bydelen Seine-Saint-Denis i Paris. I alt var der fire gerningsmænd.

Røveriet skete omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

Røverne brugte en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

To af de fire gerningsmænd brugte møbelkranen til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d’Apollon, truede de museumsvagter med vinkelslibere. Det har Laure Beccuau, der er anklager ved anklagemyndigheden i Paris, udtalt.

Røveriet tog blot nogle få minutter, hvorefter gerningsmændene flygtede på scootere.

Person svinger med kniv ved shoppingcenter: Reaktionspatrulje trækker våben

Illustrationsfoto