Det er dramatiske billeder, der tidligt fredag aften kommer fra en befærdet indfaldsvej, hvor betjente har lagt tre personer ned på den våde kørebane og iført dem håndjern
Presse-fotos.dk har tidligt fredag aften modtaget flere tips fra nysgerrige læsere, som har oplevet en dramatisk politiaktion på en indfaldsvej.
Derfor er en Presse-fotos.dk udsending kørt afsted mod stedet, hvor han ankom få minutter senere.
Billeder her fra viser, at en civil patruljevogn med to betjente har stoppet en Chevrolet-personbil.
På den regnvåde kørebane omkring hændelsen er tre unge mænd lagt ned i håndjern, mens politiet forsøger at holde dem tilbage.
“Tre personer ligger ned – sirenerne på politibilen lyder stadig,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Politiet kommer i forbindelse med aktionen med en udtalelse, der forklarer hændelsesforløbet i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tidligt fredag aften så det dramatisk ud, da politiet eftersatte en personbil langs Munkebjergvej i Odense.
Fyns Politi bekræfter, at der er sket en biljagt.
“Jeg kan bekræfte, at vi har haft en kort eftersættelse,” fortæller vagtchef Peter Vestergaard fra Fyens Politi til Fyens Stiftstidende. Han ville ikke sætte antal på involerede i hændelsen.
Vagtchefen tilføjer, at det er en patrulje, der vil foretage en rutinemæssig standsning, men da chaufføren ikke efterkom patruljens anmodning, endte det i en biljagt.
Fyns Politi er nu i gang med at undersøge, hvorfor personerne i bilen ikke ønskede at stanse. Det skal samtidig vurderes, om der skal rejses sigtelse i sagen.


