Studentermedhjælper eller ungt menneske med mod på at lære

Til vores kontor i Vallensbæk søger vi en struktureret medarbejder til en nyoprettet stilling. Du bliver en del af et uformelt fællesskab, og får en rolle du selv kan forme i takt med, at den udvikler sig.

Presse-fotos.dk er et tabloidt medie med krimstof i hovedsædet, hvor der ofte er fart på. Vi forestiller os, at du er struktureret, hjælpsom og selvstændig, for at kunne hjælpe til at løfte nogle af vores praktiske og regnskabsmæssige opgaver i rollen som piccolo/piccoline og økonomiassistent.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en bred vifte af opgaver, der understøtter kontorets funktion og bidrager til en effektiv hverdag:

  • Bestilling af kontorartikler, dagligvarer mv.
  • Håndtering af afregninger i vores bogføringssystemer
  • Mindre rengøringsopgaver i vores lokaler (vi har i forvejen rengøring, så det skal blot være et supplement til denne)
  • Andre administrative ad hoc opgaver

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende administrativ rolle og:

  • Er hjælpsom, selvstændig og god til at holde orden
  • Kan arbejde både alene og sammen med andre
  • Arbejder struktureret og overholder deadlines
  • Vant til at arbejde med Office-pakken, herunder Word og excel

Ansættelsens form, timeantal og udformning aftaler vi sammen. Skriv blot dine ønsker i ansøgningen.

Vil du arbejde sammen med os? Så send en ansøgning på job@presse-fotos.dk

Løn og vilkår efter aftale.

Du kan læse om Presse-fotos.dk under “om os”-fanen.