Gode nyheder til kunderne: Sådan får du gratis Disney+ abonnement

Et nyt samarbejde åbner for, at flere kan få adgang til en af verdens største streamingtjenester – og endda med seks måneders gratis adgang som en del af aftalen.

Et nyt samarbejde på det danske telemarked giver kunder mulighed for at få adgang til Disney+, der med sine store filmfranchises, serier og live-sport er blandt de mest populære streamingtjenester i Danmark.

Aftalen skal gøre det lettere for forbrugere at samle telefoni og underholdning ét sted, og betyder, at kunderne kan få adgang til film, serier og eksklusivt sportsindhold direkte gennem deres eksisterende abonnement.

Disney+ har i løbet af få år cementeret sin position som en af verdens førende streamingtjenester.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Platformen samler indhold fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars, National Geographic og Hulu under ét tag.

Tjenesten rummer både familiefilm, animationsklassikere og anmelderroste dramaserier – samt en række originale produktioner, som ikke kan ses andre steder.

Blandt de populære titler på Disney+ findes både The Simpsons, Grey’s Anatomy, Sons of anarchy og Prison Break, ligesom nyere serier som Shōgun og Welcome to Wrexham har fået stor opmærksomhed internationalt.

Tjenesten har også satset massivt på sport.

Fra sæsonen 2025/26 bliver Disney+ nemlig det eneste sted, hvor seerne kan følge alle 75 kampe i UEFA Women’s Champions League.

Derudover vises både UEFA Europa League og UEFA Conference League udelukkende på platformen i Danmark.

Hos Disney beskrives det nye partnerskab som en vigtig del af virksomhedens strategi om at gøre indholdet mere tilgængeligt for forbrugere på tværs af platforme og markeder.

Ifølge selskabets ledelse handler det om at nå et endnu bredere publikum – og samtidig tilbyde en samlet oplevelse af høj kvalitet.

Det viser sig at være teleselskabet OiSTER, der har indgået aftalen med The Walt Disney Company.

Ifølge OiSTER-direktør Anthony Lim er formålet at give kunderne mere værdi for pengene ved at kombinere mobilabonnement med adgang til premium-underholdning.

Han fremhæver, at både OiSTER og Disney+ henvender sig til hele familien og deler ambitionen om at levere indhold i høj kvalitet.

Med aftalen bliver det muligt for OiSTERs kunder at vælge et abonnement, hvor Disney+ kan tilføjes som en integreret del.

Som en ekstra introduktion tilbyder OiSTER desuden seks måneders Disney+ uden beregning. Tilbuddet gælder både nye og eksisterende kunder og skal give alle mulighed for at udforske tjenesten fra første dag.

Aftalen markerer dermed en ny satsning for OiSTER, der med samarbejdet udvider sin rolle fra teleselskab til totaludbyder af kommunikation og underholdning. For kunderne betyder det adgang til et globalt streamingunivers – direkte via det abonnement, de allerede har.

Jørgen Skouboe vil åbne nye døre: Det skal han nu