Farligt drama på psykiatrisk center: Ansat forsøgt dræbt

Tidligt tirsdag eftermiddag blev en ansat på et psykiatrisk center forsøgt kvalt og dræbt af en patient.

Et voldsomt overfald på et psykiatrisk center fandt ifølge politiet sted tirsdag eftermiddag kort før klokken 13.

Her blev en ansat overfaldet af en patient, der tog kvælertag og forsøgte at dræbe den ansatte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Sådan lyder sigtelsen i hvert fald mod den 32-årige mandlige patient, der tirsdag bliver fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Ifølge Ritzau fandt hændelsen sted på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød.

Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.

Patienten skulle efter drabsforsøget være blevet overmandet af personalet på afdelingen, hvorefter politiet kom og anholdte manden.

Ifølge Michael Qvist, der er anklager ved Nordsjællands Politi, skulle der mange ansatte til, før patienten blev tilbageholdt.

Efter det voldsomme overfald blev den ansatte kortvarigt indlagt, men er igen blevet udskrevet.

Dagens grundlovsforhør startet klokken 11, og her vil anklagere anmode om dørlukning af hensyn til sagens mange vidner, der ikke skal kunne påvirke pressens dækning.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan patienten forholder sig til sigtelsen.

Anklageren ventes at kræve ham varetægtsfængslet i surrogat på en lukket retspsykiatrisk afdeling.

Seks unge så ifølge politiet konfrontation mellem mænd og deltog i groft overfald på metrostation i København. Se billederne af de mistænkte unge drenge nederst i artiklen.