Bomberydning i gang lige nu: Drenge finder eksplosiv granat

De unge drenge spurgte ChatGPT til råds efter granat-fundet.

Tre drenge har fredag eftermiddag fået sig noget af et chok, da de fandt en eksplosiv granat.

Drengene på henholdsvis 9, 12 og 13 år gik rundt under Den Nye Lillebæltsbro med en metaldetektor, da de pludselig fandt genstanden.

‘Jeg blev meget bange. Bange for, at den sprang i luften,’ fortæller den 12-årige Julius Qvist Jægerum, der var med til at finde genstanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Forsvarets bomberyddere er blevet tilkaldt – se flere billeder nederst i artiklen.

Det siger den chokerede dreng til mediet Fyens Stiftstidende.

Drengene spurgte AI-chatbotten ChatGPT til råds om, hvad det var. Og her svarede chatbotten, at den mente, der var tale om en gammel krigsgenstand.

De tre unge drenge tog efterfølgende granaten med hjem og placerede den i baghaven. Nu er Forsvarets bomberyddere blevet tilkaldt til adressen på Gammel Strandvej i Middelfart for at tage sig af situationen.

Fyns Politi er også blevet informeret om de unge drenges fund, men politiet tager ikke del i opgaven, da det hører under Forsvaret at håndtere sager som denne.

Torsdag blev en anden granat fundet, hvor Forsvarets bomberyddere også blev tilkaldt. Den historie kan du læse her.

LIGE NU: Bomberyddere rykker ud til granat