Putin og Trump mødes i Ungarn for at se, om de kan afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine, siger Trump.
USA’s præsident, Donald Trump, vil møde sin russiske modpart, Vladimir Putin, i Budapest.
Det skriver han torsdag aften dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.
Meldingen kommer, efter at Trump har talt i telefon med Putin. Ifølge Det Hvide Hus varede samtalen over to timer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Trump skriver på Truth Social, at repræsentanter for de to lande skal mødes i næste uge for at drøfte en afslutning på krigen i Ukraine.
USA’s delegation ved næste uges møde vil være ledet af udenrigsminister Marco Rubio “sammen med forskellige andre personer, som vil blive udpeget”.
– Præsident Putin og jeg vil derefter mødes på et aftalt sted, Budapest i Ungarn, for at se, om vi kan bringe denne elendige krig mellem Rusland og Ukraine til en ende, skriver Trump.
Han nævner ikke nogen dato for et kommende møde med Putin.
De to mødtes senest i Alaska i det nordlige USA i august.
/ritzau/
Nu er der nyt i sagen om gigantisk minkerstatning i Danmark.