Nu kan du være med til at vælge, hvilken idrætsforening, der fortjener prisen som ‘Årets Idrætsforening 2025’.
I Danmark er vi glade for at hylde og værne om foreningslivet.
Især idrætsforeningerne trækker rigtig mange folk til og er med til at skabe sammenhold og gode motionsvaner for både unge og gamle.
Ifølge Danmarks Idrætsforbund var der knapt 2,8 millioner medlemmer i mere end 11.000 danske idrætsforeninger under DIF, DGI og Dansk Firmaidræt i 2024.
AP Pension og Danmarks Idrætsforbund mener, at de foreninger, der går det ekstra skridt, skal hyldes for deres arbejde. Derfor uddeler de for femte gang prisen for ‘Årets Idrætsforbund’.
”Idrætsforeningerne skaber rammerne for glæde, sundhed og fællesskab. Her kan alle føle sig hjemme, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. De giver os et sted at høre til, og nogen at dele oplevelser med. I AP Pension betyder fællesskabet utrolig meget, og derfor vil vi gerne være med til at hylde idrætsforeningerne i Danmark,” siger CCO i AP Pension, Janni Bové Schou, i en pressemeddedelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Stem nu
Ved SPORT 2025-showet i Jyske Bank Boxen i Herning den 3. januar bliver vinderen af prisen og præmien på 80.000 kroner afsløret.
Men inden vi kommer så langt, kan du være med til at vælge, hvilken forening der skal nomineres til prisen.
Frem til den 29. oktober klokken 12 kan du indstille den forening, du mener fortjener prisen, på DIF’s hjemmeside.
Herefter bliver der udvalgt tre finalister, og fra den 21. november til den 1. december kan du igen få indflydelse ved at stemme på den endelige vinder.
De to nominerede foreninger, der ikke vinder prisen, modtager hver 10.000 kroner.
I en pressemeddelelse ser DIF’s formand, Hans Natorp, frem til at læse danskernes indstillinger:
”Jeg har altid nydt at læse de mange indstillinger, for de giver et fantastisk indblik i vores mangfoldige idrætsforeningsliv. Og så har det været en kæmpe glæde at være vidne til den berettigede stolthed, som finalisterne føler, når de bliver udvalgt,” siger han.
<strong>Tidligere vindere af prisen</strong>
2021: Tune IF
2022: Cykling Odense
2023: Hammel Gymnastikforening
2024: Gl. Rye Mountainbike