Ældre mand udsat for brutal hændelse ved fort: “De har lukket det hele ned”

To engelsktalende mænd har torsdag overfaldet og røvet en ældre mand ved et fort.

Politiet er torsdag eftermiddag til stede, efter en ældre mand har været ude for brutal og hårdhændet behandling under et røveri.

Røveriet foregik ved et fort, hvor der på parkeringspladsen nu er opsat store afspærringer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige politikøretøjer er til stede på den afspærrede parkeringsplads – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Vidner søges til røveri ved Mosede Fortet: En ældre mand blev kl 11.50 overfaldet og fik frarøvet sit ur ved Skovvej i Greve af to engelsk talende mænd,’ skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Ifølge vores udsendte benytter mandskabet politihunde på stedet.

“Politiet søger med hund, og har lukket hele Mosede Forts parkeringsplads,” forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte.

De to mistænkte gerningsmænd skulle, ifølge politiet, være kørt fra stedet i en mindre sølvfarvet bil, efter det voldelige overfald.

‘Ring på tlf 114, hvis du har oplysninger i sagen,’ skrives det afslutningsvist.

De nærmere omstændigheder for hændelsen kendes på nuværende tidspunkt ikke, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Betjente og teknikere afspærrer ved mose: “De er i gang med at tage våddragter på”.