Adskillige politikøretøjer samt afspærringer ses torsdag formiddag ved en mose, hvor politiet er talstærkt til stede.
‘Vi kommer til at være til stede i nogle timer endnu.’
Sådan skriver politiet torsdag formiddag på det sociale medie X om deres tilstedeværelse ved en mose. På stedet er der afspærret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Københavns Politi er man til stede grundet en igangværende efterforskning.
‘Vi er til stede i Utterslev Mose i forbindelse med en verserende efterforskning, hvor der søges efter spor. Der er ingen fare for beboere eller andre i området,’ skriver politikredsen.
Billeder fra stedet viser, at både politibetjente og kriminalteknikere befinder sig i og omkring de afspærrede områder ved Grønnemose Alle i København.
‘De er i gang med at tage våddragter på,’ forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte om mandskabet på stedet.
Københavns Politi holder dog kortene tæt til kroppen angående indsatsen. Afslutningsvis oplyses det nemlig, at man ikke har yderligere oplysninger
Presse-fotos.dk følger sagen tæt.









