60 lysende objekter hænger over Danmark lige nu: Politi melder ud

Tidligt torsdag morgen har mange danskere kastet blikket mod himlen – og set noget, der ligner en formation af lysende objekter, der bevæger sig i en lang række over landet.

Flere borgere har henvendt sig til politiet i bekymring over, hvad der kunne ligne en konvoj af droner eller UFO-lignende fænomener. Men politiet beroliger nu befolkningen: Der er en naturlig forklaring.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver:

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

“Kan du se konvojen af lys på himlen her til morgen? Bare rolig – det er IKKE droner, men 60 små satellitter. Det er fremtidens super-internet”

De mystiske lys, der bevæger sig roligt hen over nattehimlen, er nemlig en del af en større opsendelse af satellitter, der skal indgå i et globalt internetprojekt.

Ifølge politiet bliver satellitterne sendt op i store grupper – eller “bundter” – på 60 ad gangen.
“Satellitterne sendes op i bundter af 60 stk. ad gangen, her 14. dag frem til 2027, hvor i alt 12.000 satellitter skal være på plads,” lyder det videre fra politiet.

De spektakulære lys er altså hverken droner, meteorregn eller noget uforklarligt, men et teknologisk skridt mod hurtigere internet over hele kloden.

Alligevel har synet skabt stor opmærksomhed blandt danskerne, der i morgentimerne har delt billeder og videoer af de lysende prikker på sociale medier.

Rygterne har længe svirret om utroskab i det danske kendisforholdet – og nu bekræfter begge parter, at de er gået fra hinanden. Det sker efter massevis af spekulationer