Store afspærringer efter knivstikkeri: Nu melder politiet ud

Politiet afspærrede tirsdag flere områder ved et hospital, efter en knivstukket mand dukkede op. Onsdag formiddag melder politiet nyt ud i sagen.

“Der er droner, hundevogne, indsatsleder og efterforskere herude – der er 20 politikøretøjer i området.”

Sådan lød det tirsdag formiddag fra Presse-foto.dk’s udsendte, der var til stede, efter en person var blevet stukket med kniv.

Tilstedeværelsen bekræftede politiet også selv på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet mødte talstærkt op foran hospitalet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Siden i morges har vi arbejdet intensivt nær Hvidovre Hospital, efter en mand henvendte sig der med knivstik,’ skrev Københavns Vestegns Politi på mediet klokken 10.45 tirsdag.

I forbindelse med politiets arbejde på stedet, var flere områder omkring hospitalet afspærret.

Onsdag formiddag melder politikredsen på ny ud om knivstikkeriet.

‘En 29-årig mand fremstilles i grundlovsforhør her til morgen. Han blev anholdt i går og sat i forbindelse med knivstikkeriet,’ skriver politikredsen på X, og tilføjer, at anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre.

Man har dog også en anden mand i kikkerten, der formodes at have en forbindelse til sagen og nu er eftersøgt. Ifølge politiet ved manden, at man leder efter ham.

‘Vi opfordrer ham til at henvende sig selv til politiet,’ skriver Københavns Vestegns Politi afsluttende.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Opdatering:

Kort før klokken 15 oplyser politikredsen på X, at den mistænkte mand igen er blevet løsladt, efter retsmødet.

Efterforskningen fortsætter, og der pointeres igen, at man leder efter en navngiven mand, der godt ved han er eftersøgt.

Presse-fotos.dk dækkede sagen tæt under politiets arbejde ved Hvidovre Hospital. Du kan læse meget mere lige her.