På ingen måde i tvivl: De holder på en kæmpe hemmelighed om Storebæltsbroen

Bliver Storebæltsbroen nogensinde gratis? Det svarer en politisk analytiker nu på – og han fortæller, hvad politikerne på Christiansborg forklarer, når mikrofonerne er slukket

Der har været talt om det næsten lige siden, at Storebæltsbroen i sommeren 1998 stod færdig.

Er det rimeligt, at det koster penge at køre over broen? Og burde den egentlig være gratis?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Storebæltsbroen

I det seneste år har det været debatteret i hele landet, om man skulle gøre broen gratis, når den efter planen er betalt i 2035 – men den tanke er ifølge politisk analytiker på Jyllands-Posten nu helt død.

Det siger han i et interview med TV 2 Øst.

“Når mikrofonerne er slukket, og jeg spørger politikerne på Christiansborg, hvornår broen bliver gratis, svarer de Jamen Niels, det gør den da aldrig,” siger Niels Thulesen Dahl til mediet.

Den politiske analytiker har også en årsag til, at politikerne ikke bare stiller sig frem og siger det.

“For det første er det svært at forklare. Men det spiller også ind, at rigtig mange godt kunne tænke sig, at den bliver gratis. Ingen har rigtig lyst til at stille sig forrest og derfor har ingen lyst til at tale højt om det,” siger Niels Thulesen Dahl til TV 2 Øst.

Han tilføjer, at Femernforbindelsen i forvejen er ved at live bygget, og at man gerne vil have trafikken til at bevæge sig den vej.

Med en gratis Storebæltsbro vil mange danskere i stedet køre over den og derefter syd på, hvis de skal ned igennem Europa.

Femernforbindelsen skal bestå af en 18 kilometer lang tunnel under Femern Bælt, der, når den efter planen står færdig i 2029, skal forbinde Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland.

En kedelig rekord er blevet sat. Den landskendte forlystelsespark BonBon-Land er lørdag blevet ramt af en katastrofe.