Mette F. efter droneangreb: Et land truer sikkerheden – det er Rusland

Droneaktivitet i det danske luftrum har været det helt store samtaleemne den seneste uge.

Danmark og flere andre lande i Europa har i den seneste uges tid været ramt af hybrid krigsførelse i form af ulovlig droneaktivitet ved kritisk infrastruktur.

Det har fået Danmark til at øge niveauet af beredskab, mens myndighederne efterforsker sagen.

Nu melder statsminister Mette Frederiksen ud i et Facebook-opslag, hvor hun peger på, hvem der udgør en trussel for Danmark og Europas sikkerhed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Hun understreger dog, at det stadig ikke kan konkluderes, hvem der står bag.

‘Men vi kan konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed – og det er Rusland. Putin ønsker at splitte os. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det aldrig vil lykkes dem,’ skriver statsministeren i opslaget.

Mandag er Danmark blevet tilbudt udstyr til dronebekæmpelse af både Sverige og Frankrig. Samtidig er der forbud mod civil droneflyvning fra mandag til fredag.

Det sker i forbindelse med, at København agerer vært for EU-topmødet i denne uge.

Danmark får hjælp af nabo til dronebekæmpelse