Bil helt krøllet sammen efter alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand

Politi og ambulance er fremme på stedet.

Mandag morgen er der sket et alvorligt uheld, hvor en personbil har lidt stor skade.

Politi og ambulancepersonale er nu på stedet, hvor vejen har været helt spærret.

Billeder fra stedet viser, at personbilen ser totalskadet ud og nu befinder sig i et krat ved en ejendom.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen har lidt stor skade – se flere billeder nederst i artiklen.

Ulykken er sket på Skagensvej i Bindslev i Nordjylland. Det bekræfter Nordjyllands Beredskab i et opslag på X.

‘Vi er fremme på stedet. Vejen er på nuværende tidspunkt helt spærret. Vi henviser trafikanter til at finde en alternativ rute. Vejen er spærret mellem Tversted og Tuen,’ skriver beredskabet.

Efterfølgende er vejen blevet delvist genåbnet, dog kun med et spor farbart.

Det er endnu uklart, hvad tilstanden på de implicerede i ulykken er.

Opdatering:

Til TV 2 Nord siger vagtchefen, at to parter var involveret i ulykken. 

‘Hvoraf den ene er kørt ind i den forankørende i høj hastighed og røget af vejen,’ lyder det.

Føreren er herefter være fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand. Vedkommende skulle gerne være stabil.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Helikopter lander på vejen efter frontalt sammenstød: ‘Person svært tilskadekommen’