Fredag eftermiddag ankom brandvæsnet på en adresse, hvorfra man havde fået en melding om brand. Situationen var dog en helt anden på stedet.
Hovedstadens Beredskab blev fredag eftermiddag kaldt ud til en bygningsbrand, der dog viste sig at handle om noget lidt andet.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte var der nemlig tale om røg fra en skorsten på Neptun Allé i Kastrup, hvor meldingen var kommet fra.
“Huset er under renovering og det viste sig, at enten husets ejer eller byggelederen har tændt op i brændeovnen,” forklarer vores udsendte.
Forinden havde brandfolk ellers undersøgt grundigt, hvorvidt der skulle brænde på adressen.
“De prøvede at komme ind gennem et vindue på første sal,” oplyser den udsendte.
Mandskabet kunne derfor forlade stedet igen kort tid efter.







