En patruljebil er kørt fra stedet med bevisposer i bilen.
Tirsdag eftermiddag er flere adresser blevet afspærret, mens politiet er i gang med en større efterforskning.
Ordensmagten er talstærkt til stede, og for nylig har en patrulje kørt fra stedet med bevisposer i bilen.
Det oplyser den udsendte fra Presse-fotos.dk, der fortæller, at der er tale om et ‘mistænkeligt dødsfald’ på adressen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Østjyllands Politi bekræfter ligeledes hændelsen i et opslag på X.
‘Vi er i øjeblikket til stede på Nørre Allé, hvor vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald. Vi beder om ro til at arbejde på stedet,’ skriver politikredsen.
Det drejer sig om Nørre Allé i hjertet af Aarhus. Her ligger der blandt andet Aura Apartment Hotel, hvor politiets efterforskning er i gang.
Presse-fotos.dk følger sagen og forsøger at få en kommentar fra politikredsen.
Alvorligt såret efter skudangreb på åben gade









