Lille dreng forsvundet: ‘Ring med det samme’

Politiet er lørdag eftermiddag gået ud med en efterlysning af en bare 6-årig dreng, der har været forsvundet i omkring to timer.

‘Vi leder lige nu efter 6-årige Emil, som ikke selv kan finde hjem.’

Sådan indleder politiet lørdag eftermiddag deres opslag på det sociale medie X, hvor man beder borgere kigge efter den lille dreng.

Ifølge Nordjyllands Politi er drengen sidst set i Gug for omkring to timer siden.

‘Hvis man ser Emil, så må man gerne tage kontakt til ham og ringe til 1-1-4 med det samme,’ lyder det afslutningsvist fra politikredsen.

Politiet har delt et foto af drengen, men oplyser ikke hvilket tøj han er klædt i, eller deler yderligere signalement af ham.

Det vides heller ikke i hvilken sammenhæng han er forsvundet, men vi følger sagen og opdaterer så snart der er nyt.

Opdatering:

Klokken 16.18 deler Nordjyllands Politi glædeligt nyt i forsvindingssagen på det sociale medie X.

‘Emil er fundet. Vi takker mange gange for jeres henvendelser,’ skriver politikredsen.

Vi har derfor fjernet billedet af den 6-årige af hensyn til ham og hans familie.

Lufthavn evakueres efter angreb.