Tre personer slået ihjel af voldsomme russiske angreb: 40 missiler og 580 droner

Foruden 580 droner sendte Rusland 40 missiler mod Ukraine i løbet af natten, oplyser den ukrainske præsident.

Rusland har natten til lørdag angrebet store dele af Ukraine med 40 missiler og omkring 580 droner.

Mindst tre personer har mistet livet, og mange flere er sårede.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Hele natten har Ukraine været under et massivt russisk angreb, skriver den ukrainske præsident.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Missilerne – både krydsermissiler og ballistiske missiler – og dronerne slog ned mange forskellige steder i Ukraine.

Angrebene var både rettet mod byen Dnipro og den omgivende region af samme navn samt regionerne Mykolajiv, Tjernihiv, Zaporizjzja, Kyiv, Poltava, Odesa, Sumy og Kharkiv.

– Fjenden gik efter vores infrastruktur, beboelsesområder og civile virksomheder, skriver Zelenskyj.

– Jeg takker alle vores helte, som forsvarede luftrummet gennem natten, og vores F-16-piloter, som endnu en gang beviste deres tapperhed, lyder det fra den ukrainske præsident.

/ritzau/

Russiske kampfly krænker NATO-landes luftrum: Nu reagerer Mette F.