En person fløjet til behandling efter stort drama til havs

Torsdag eftermiddag lød der en alvorlig melding om en drukneulykke i havet. Helikopter, svømmer og øvrig mandskab hastede mod vandet, hvor to personer var kommet i knibe.

Klokken 16.43 torsdag eftermiddag tikkede der en alvorlig melding ind ved alarmcentralen.

Indledende lød det, at en redningsaktion var nødvendig i forbindelse med en drukneulykke i havet.

Ifølge politiet var to personer kommet i knibe i havet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det fortæller Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest, om hændelsen, der fandt sted i havet ud for Hvide Sande.

Redningsmandskab og politi rykkede mod vandet, hvor både en helikopter og en svømmer fra Kystredningstjenesten blev tilkaldt.

Til mediet bekræfter Forsvarskommandoen, at en helikopter fik reddet en person op af vandet, mens en anden person blev reddet i land af Kystredningstjenestens båd.

Den ene person var ved bevidsthed og blev hjulpet over i en ambulance, men fik senere lov til at tage hjem.

Den anden person, der blev reddet op af helikopteren, blev efterfølgende fløjet til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Ifølge politiets vagtchef var det formentlig badegæster, der var kommet i nød.

Deres nuværende tilstande kendes ikke.

Torsdag er en person blevet kørt ned af en bus. På stedet afskærmer mandskabet, så den tilskadekomne ikke er synlig for forbipasserende.