I en flot kulisse vandt hjemmeholdet over rivalerne.
Lørdag mødtes Brøndby IF og F.C. København i det såkaldte ‘Derby’.
En kamp, der i mange år har været præget af voldsomme episoder mellem de to holds tilhængere.
Dette var der dog intet af denne septemberdag, da der i øjeblikket ikke må komme udebanefans til opgøret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Brøndby IF trak sig sejrrigt ud af kampen med en sejr på 2-1 i en flot kulisse.
Det første mål blev sat ind af den nytilkomne Brøndby-angriber Michael Gregoritsch på straffe i første halvleg.
Gæsterne kom senere hen tilbage i opgøret, hvor FCK-stjernen Mohamed Elyounoussi flot headede bolden ind bag Patrick Pentz i Brøndby-målet.
Det var dog ikke kampens sidste mål. For kort tid senere satte hjemmeholdet en flot standardsituation sammen, hvor bolden blev lagt over på bagerste stolpe. Her blev den elegant ekspederet tilbage foran kassen, hvor Stijn Spierings kunne sætte Brøndby Stadion i ekstase med scoringen til 2-1.
Dette blev også kampens resultat, der nu betyder, at F.C. København har 16 point efter 8 kampe. De blå-gule fra Vestegnen ligger på en nuværende 3. plads med et point mindre i lige så mange kampe.
Presse-fotos.dk var til stede på Brøndby Stadion denne lørdag, og du kan se nogle af billederne fra kampen her.













