En nærtstående har angivet en mand i sagen om drabet på Charlie Kirk. Han er nu anholdt, siger Donald Trump.
Amerikansk politi har anholdt en mistænkt i sagen om skuddrabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.
Det siger landets præsident, Donald Trump, i et direkte interview med Fox News, skriver nyhedsbureauet AFP.
(Artiklen fortsætter under billedet)

– En meget nærtstående person har angivet ham, siger Trump.
31-årige Charlie Kirk, som var en kendt støtte af Donald Trump, blev skudt under et debatmøde onsdag på Utah Valley University.
Her talte han til en forsamling på omkring 3000 mennesker, da han ifølge vidner blev skudt i halsen.
Han blev kørt på hospitalet, hvor han døde.
Efterfølgende har myndighederne i USA offentliggjort billeder og video fra sikkerhedskameraer, der viser en ung mand i mørkt tøj på taget af en bygning i nærheden af det sted, hvor debatmødet blev afholdt.
Ifølge myndighederne brugte gerningspersonen en riffel.
Donald Trump sagde kort tid efter skyderiet, at han ønskede, at gerningspersonen får dødsstraf.
Det gentager han fredag til Fox News.
/ritzau/