Populært kosttilskud tilbagekaldt: Det udgør en sundhedsrisiko

Er du typen, der supplerer din kost med et kosttilskud? Så er det en god ide at læse med her.

Et særdeles populært kosttilskud, som mange bruger i deres hverdag for at sikre jernindtaget, er nemlig blevet tilbagekaldt.

Årsagen til tilbagekaldelsen, og hvorfor de kan være farlige er, at tabletterne indeholder alt for store mængder jern.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det kan udgøre en decideret sundhedsrisiko ved indtagelse.

Produktet, der er tale om, er Ferrodan Fe2+ 50 mg fra Vitabalans ApS.

Det er blevet solgt både på apoteker, i helsekostforretninger og via online butikker.

Tilbagekaldelsen gælder alle batchnumre og alle bedst-før-datoer.

Forbrugere, der allerede har produktet liggende derhjemme, rådes af Fødevarestyrelsen til straks at levere det tilbage i butikken eller smide det ud.

Problemet ved pillerne er, at den anbefalede daglige dosis i produktet overstiger den grænse, som er sat for indtagelse af jern hos voksne.

Det kan være sundhedsskadeligt for kroppen, hvis man indtager pillerne med den store mængde jern, som de indeholder.

Derfor er myndighederne nødt til at advare mod at tage tabletterne.

Hvis man justerer dosen efter Fødevarestyrelsens anbefaling kan de dog stadig bruges.

Hvis man deler tabletterne i to og ikke indtager mere, kan de stadig bruges.

For voksne og børn over 11 år er anbefalingen at tage en halv tablet om dagen, hvilket svarer til 25 mg jern.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du må tage, eller hvis du oplever symptomer efter at have brugt kosttilskuddet, råder Fødevarestyrelsen til, at du straks kontakter din egen læge.

Virksomheden bag, Vitabalans ApS, har hovedkontor i Værløse og står bag tilbagekaldelsen.

Du skal ikke længere betale: Stor dansk kommune får nu gratis busser