Fredag formiddag er udrykningskøretøjer fra politiet og brandvæsnet ankommet på en adresse, hvor der pågår en brand.
Styrker fra både politiet og brandvæsnet er fredag formiddag blevet tilkaldt, efter der er indløbet en melding om en bygningsbrand i en villa.
Brandslanger er blevet rullet ud, og brandfolk har iført sig både maske og røgdykkerapparater på adressen.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er det dog ikke en bygning, der brænder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vores udsendte, der er ankommet på Hvolgårdsvej i Tørring, fortæller nemlig, at brandfolkene bekæmper en brand udenfor en garage.
“Der er ild i noget auto-affald udenfor garagen,” lyder det.
Det vides endnu ikke, hvordan branden er startet, eller hvor længe mandskabets indsats vil vare på adressen.

