Mulig børnelokker på fri fod: Tilbyder penge og hundehvalp

I den seneste tid har en mistænkelig mand skabt en del utryghed blandt forældre og børn omkring en skole. Manden har forsøgt at lokke børnene med penge og en hundehvalp.

Politiet har den seneste tid modtaget flere anmeldelser om en mistænkelig mand, der har skabt utryghed i området omkring en friskole.

Sagen tæller lige nu to anmeldelser, der er kommet i denne uge, ligesom der omkring en måned tilbage også kom en lignende anmeldelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det forklarer Lea Frandsen, der er politikommissær ved Sydjyllands Politi, til tvSyd om episoderne, der har udspillet sig omkring Vejle Friskole.

‘Vi er bekendt med, at nogle børn har følt sig utrygge ved en mand i et køretøj. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvem han er,’ lyder det fra kommissæren, der fortsætter:

‘Eftersigende skulle han have taget kontakt til et barn, og nogen har observeret en bil, som var meget langsomt kørende i området.’

Mediet har taget kontakt til skolederen, der oplyser, at hændelserne ikke har fundet sted på skolens område.

Viderer referes der til en Aula-besked som Vejle Friskole har sendt ud til forældre på skolen.

‘Der har været to separate episoder inden for den seneste uge med en fremmed mand, som prøver at lokke børn på vej til og fra skole i området nedenfor Kirsebærstræde. Han tilbyder dem penge og en hundehvalp, hvis de går med,’ står der i beskeden, ifølge tvSyd.

Af beskeden fremgår det også, at manden kører i en sort varevogn.

Torsdag er en 48-årig mand blevet dømt i en skrækkelig sag om overgreb mod 19 små drenge. Du kan læse de rystende detaljer lige her.