LIVE: Dagens trafik

Presse-fotos.dk overvåger trafikken hele dagen, så du nemt kan holde dig opdateret. Denne side opdateres derfor løbende i takt med trafikmeldingerne dagen igennem. Følg med her:

08.43: Dødt dyr på vejen: ‘Pas på’

Fredag morgen skal bilister på Rute 9 fra Svendborg mod Odense mellem <14> Kværndrup og <13> Ringe C være særligt opmærksomme.

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der ligger en død svane i venstre spor på strækningen.

‘Pas på,’ lyder opfordringen fra direktoratet.

Vejhjælp skulle være på vej til stedet.

09.31: ‘Advarsel. Skader på vejbelægning’

På Rute 9 fra Spodsbjerg mod Svendborg mellem Simmerbølle og Langelandsbroen er der fredag formiddag en situation trafikanter skal være opmærksomme på.

Vejdirektoratets trafikkort advarer om, at der er skader på vejbelægningen, hvorfor man skal nedsætte hastigheden.

Det drejer sig helt konkret om, at der mangler et brønddæksel.

Det er ikke oplyst, hvad der bliver gjort ved situationen.

12.20: Vindmølledel klemt fast under motorvejsbro

Fredag omkring middagstid er en af Presse-fotos.dk’s fotografer kommet forbi en motorvejsbro på E45 ved Tapsøre i sydgående retning.

Ifølge fotografen er en vindmølledel fastklemt mellem lastbilen og broen på stedet.

13.23: Havareret bil spærrer på motorvej

Bilister på E45 fra Horsens mod Aarhus mellem <55> Horsens N og <54> Ejer Bavnehøj skal fredag eftermiddag være særligt opmærksomme.

På strækningen holder en bil havareret, oplyser Vejdirektoratets på sit trafikkort.

‘Holder i højre spor og nødsporet,’ beskrives det.

Vejhjælp skulle være på vej, men i mellemtiden kan trafikanter passere med forsigthed.

Opdateres løbende…