Rygende bil fuldstændig udbrændt i skovområde

Adskillige udrykningskøretøjer befandt sig natten til torsdag pludselig i et skovområde. På stedet stod en bil i brand.

Et normalt ellers mørkt skovområde blev natten til torsdag lyst op af blå blink

På stedet ankom både politi og brandvæsen, da der var indløbet en melding om en bilbrand.

Iført masker og røgdykkerapparater forsøgte brandfolk at redde det hårdt prøvede køretøj.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandfolkene udrullede brandslanger i bekæmpelsen af bilbranden – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Billeder fra Rude Havvej i Odder, hvor branden har fundet sted, viser, at det dog ikke lykkedes mandskabet at redde bilen.

Dækkene er tilsyneladende smeltet væk på den brandramte bil, der derudover formentlig ikke er til at kende.

Hvordan branden er startet er dog for nuværende uvist.

Der er ingen melding om personskade som følge af hændelsen.

Torsdag morgen er en vej helt spærret, efter der er sket en alvorlig ulykke, der har kvæstet en lastbilchauffør og dræbt en bilist.