Nederst i artiklen kan du se billeder fra sammenstødet i Aarhus
Tirsdag aften omkring klokken 21.30 er betjente fra Østjyllands Politi sammen med lægefagligt personale til stede i et kryds på Christian X’s Vej i Højbjerg ved Aarhus.
Det bekræfter vagtchefen ved politikredsen over for Presse-fotos.dk.
“Vi har et sammenstød mellem to biler,” siger vagtchefen.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at politiet er rykket ud med mindst to patruljer, mens også en akutlægebil, en ambulance og et fejeblad er på stedet.
“Fejebladet er her for at hente en smadret Audi,” siger vores udsendte.
Vagtchefen ved Østjyllands Politi tilføjer, at der ikke er sket alvorlig personskade ved uheldet – men at det er for tidligt at sige noget om eventuelt skyldsspørgsmål og sigtelser i uheldet.
Billeder fra stedet viser, at vragrester er spredt ud i krydset. Derfor må trafikken i området forventes af være påvirket
Se billeder under her:


