Prognose: Dansk økonomi står robust trods global usikkerhed

Trods geopolitisk uro og handelsbarrierer vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at Danmark er godt rustet de kommende år. Der forventes vækst i BNP, stabil beskæftigelse og stærk indenlandsk efterspørgsel.

Ifølge AE’s prognose vil BNP vokse med 1,8% i 2025, 1,7 % i 2026 og 1,4% i 2027 – en nedgang fra rekordvæksten på 3,5 % i 2024, men stadig solidt.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

”Vi forventer, at Danmark fortsat vil have pæn BNP-vækst, men på et mere normalt niveau end sidste års 3,5 procent,” siger AE-analytiker Frederik Olsen.

Beskæftigelsen, med over 3,2 millioner i arbejde, forventes fortsat at stige – dog i lavere tempo.
”Beskæftigelsen er buldret afsted og slår stadig rekorder. Vi forventer, at den fortsat vil stige, men i lavere gear end vi har set på det seneste,” tilføjer Olsen.

Samtidig understreger prognosen, at den faldende rolle for medicinalbranchen delvist kompenseres af øget privatforbrug og offentlige investeringer.

”Forbrugerne har relativt store opsparinger (…) Med højere privat forbrug og store offentlige investeringer i især forsvaret, forventer vi, at Danmark ser frem til moderat økonomisk vækst i de kommende år,” siger Olsen.

AE bemærker dog, at global usikkerhed – herunder handelskonflikter og kriser – skaber risici. Derfor er der udarbejdet flere scenarier, men den fundamentale vurdering er, at dansk økonomi står stærkt.

I en global kontekst

Den danske situation spejles i globale tendenser. Ifølge den nyeste World Economic Outlook fra IMF er væksten i verdensøkonomien blevet opjusteret til 3% for 2025 med en lignende vækstprognose for 2026, trods vedvarende handels- og geopolitiske risici:

‘Downside risks from potentially higher tariffs, elevated uncertainty, and geopolitical tensions persist,’ skrives der.

Desuden fremhæver IMF i deres Global Financial Stability Report, at finansmarkederne sandsynligvis står over for større volatilitet og risici på grund af høje aktivværdier og vedvarende usikkerhed.

Den nye vækstprognose fra AE understøttes af internationale erfaringer og tidligere erfaringer fra COVID-19, der viser, at økonomier med høj førsterundsbeskæftigelse og stærk indenlandsk efterspørgsel klarer sig bedre under global usikkerhed. Det var viser economic outlook fra OECD.