Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening endte uden resultat, da repræsentanter fra 180 lande i denne uge mødtes i Genève. Selvom ambitionen var at få en juridisk bindende aftale på plads, blev processen blokeret af en gruppe olie- og plastikproducerende lande.
Danmark deltog i forhandlingerne som en del af EU’s delegation, ledet af miljøminister Magnus Heunicke. Han beskriver situationen som både skuffende og bekymrende.
Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
”Det er tragisk og dybt nedslående, at der er nogle lande, der blokerer for en aftale, der vil skabe mulighederne for at løse det massive problem, vi har med plastikforurening,” siger ministeren.
EU søger nye alliancer
Selvom der ikke blev opnået enighed, peger Heunicke på, at EU undervejs formåede at påvirke forhandlingernes retning. Flere lande er rykket i en mere ambitiøs retning, og den seneste aftaletekst er ifølge ministeren stærkere end udgangspunktet. ”Nu vil EU arbejde videre med de lande, der har rykket sig i en mere ambitiøs retning og afsøge de alliancer, der er blevet skabt under forhandlingerne. Så vi udnytter den positive udvikling, der er kommet ud af forhandlingerne,” siger han.
EU’s forhandlere har lagt vægt på behovet for bindende mål og konkrete værktøjer i indsatsen mod plastikforurening. Målet er fortsat at få en aftale, der kan begrænse det stigende plastforbrug og dets skadevirkninger på miljø og mennesker.
Et voksende problem
Baggrunden for forhandlingerne er en udvikling, der vækker global bekymring. Ifølge tal fra FN var verdens plastikproduktion i 2020 på 435 millioner tons, og den forventes at stige til 736 millioner tons i 2040. En stor del af plastikken ender i naturen, hvor den især i havmiljøet har alvorlige konsekvenser for dyrelivet. Samtidig viser forskning, at mikroplast findes i både dyr og mennesker, men de sundhedsmæssige konsekvenser er endnu uklare.
Plastikforurening er blevet et af de mest presserende miljøproblemer globalt. Ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) udledes der hvert år omkring 11 millioner tons plastik i verdenshavene – et tal, der kan tredobles inden 2040, hvis der ikke handles.
Flere lande og regioner har dog taget skridt i retning af at begrænse problemet. EU har allerede indført forbud mod en række engangsplastprodukter som bestik og sugerør. Samtidig arbejder enkelte lande på nationale strategier, hvor fokus blandt andet ligger på genanvendelse og producentansvar.
Forskningen peger også på, at cirkulære løsninger kan mindske plastforureningen markant. En rapport fra Pew Charitable Trusts og SYSTEMIQ konkluderer, at en kombination af reduktion i produktionen, øget genanvendelse og innovation i materialer kan reducere plastaffaldet i havene med op til 80 procent inden 2040.