To akutlægebiler er sammen med en ambulance og en politiudrykning ankommet til et boligkvarter efter en anmeldelse om, at et etårigt barn er blevet forbrændt af varm kaffe
Det er dramatiske scener, der torsdag aften udspiller sig i et nordsjællandsk boligkvarter, hvor en større udrykning netop er ankommet efter meldinger omkring en etårig.
Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi Thomas Ratzlaff over for Presse-fotos.dk.
“Der er blevet reageret voldsomt, fordi vi får en anmeldelse om, at en etårig er blevet forbrændt på noget varm kaffe,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningen af lægebilerne og det øvrige bederskab er sket til et hus på Vinderød Enghavevej i nordsjællandske Frederiksværk.
Kort efter ankomst kan politiet og sundhedspersonalet dog ånde lettet op.
“Det starter stort, men det ender som en lille sag. Vi får en melding om, at en etårig er forbrændt – vi får ikke så mange detaljer i anmeldelsen, så der er ikke meget at gå efter,” siger vagtchef Thomas Ratzlaff og tilføjer:
“Hvis man bliver forbrændt på ti procent at kroppen, kan det gå hen at være livsfarligt – og ti procent af kroppen på en etårig er jo ikke meget. Derfor er vi ankommet til stedet, som vi er.”
Vagtchefen tilføjer, at barnet umiddelbart har kunne blive behandlet på adressen og altså ikke er blevet bragt på hospitalet.



