En person har ifølge den indledende anmeldelse torsdag aften været fanget i en brand. Presse-fotos.dks udsendte har set ambulancen køre fra stedet med udrykning og politieskorte
Torsdag aften klokken 19.56 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten modtaget en uhyggelig anmeldelse.
Ifølge meldingen kan anmelderen ikke komme ud af sin brændende lejlighed.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På grund af meldingen er mindst syv beredskabskøretøjer herunder en ambulance hastet ud til den pågældende adresse på Bygaden i Nyrup, Sorø.
“Der er kraftig røgudvikling. Ambulance er netop kørt væk herfra med udrykning og eskorte af politi,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Billeder fra stedet viser senere, at røgdykkere er kommet ind i den brændende lejlighed og har foretaget slukning.
Presse-fotos.dk har torsdag aften forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falasters Politi for at blive bekendt med de nærmere omstændigheder herunder graden af personskade samt brandårsagen.
Politikredsen er endnu ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.





