Chili-sprøjt og spytklat: Uro fører til anholdelse

Manden blev sigtet for hærværk og vold.

Flydende chili på væggene og i loftet. Spytklat i ansigtet på en ansat.

De scener udspillede sig onsdag aften i en dagligvarebutik, hvor en mand skabte drama og uro.

Manden havde først taget en bid af et stykke brød, han ikke havde betalt for. Det forsøgte en ansat at få ham til at stoppe med, og da tog situationen en drejning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uro og tumult i dagligvarebutik. Illustrationsfoto.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Den ansatte blev efterfølgende spyttet i ansigtet, mens den uroskabende mand sprøjtede flydende chili rundt i dagligvarebutikken på Udbyhøjvej i Randers NØ, skriver politikredsen.

Efter postyret forlod manden butikken, men ved ankomst til parkeringspladsen fik ordensmagten peget ham ud af flere vidner.

Her blev han anholdt og er foreløbigt sigtet for hærværk og vold.

Tragisk: Fundet død i vandet.