Et solouheld på Amagermotorvejen er endt med, at en bil ligger på taget.
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på E20 Amagermotorvejen fra Avedøre mod Ørestad.
Vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi oplyser på X, at der er sket et alvorligt solouheld, og at redningsarbejdet er i gang.
Billeder fra stedet viser, at beredskab og ambulance er fremme.
Uheldet er sket mellem afkørsel 21 og 22.
Der er flere spor spærret, og ifølge Vejdirektoratets trafikkort er der kun 1 farbart spor.
På det sociale medie X skriver Hovedstadens Beredskab, at de har frigjort en person og overdraget vedkommende til akutberedskabet. De oplyser også, at de snart er færdige på stedet.
OPDATERING:
Bil endte på taget og motorvejen spærret: Tre alvorligt kvæstet


