En 27-årig mand hoppede i havnen i Randers for at flygte fra politiet. Han havde tidligere truet medarbejdere i en 7-Eleven med kniv. Se videoen af politijagten.
En dramatisk politijagt udspillede sig i Randers mandag eftermiddag, efter en mand havde truet kioskmedarbejderne i en 7-Eleven med en kniv.
Han havde forgæves forsøgt at stjæle en telefon, der lå bag kassen, og da personalet ville tilbageholde ham, tog han en kniv fra kiosken og truede medarbejderne.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Mandag bragte Presse-fotos.dk historien om den vilde politijagt af manden. Den historie kan du læse her, hvor du også kan se video af politijagten.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jagt på vandet endte dramatisk
Da politiet ankom til kiosken, var manden stukket af, men en patrulje fik øje på den 27-årige, da han gik tæt ved Gudenåen. For at flygte fra politiet hoppede manden derfor i vandet.
Her forsøgte betjentene på en båd at få ham op på havnekanten.
Ifølge Randers Amtsavis havde manden trådt vande i en rum tid, mens han undveg politiet, indtil han opdagede, at han kunne bunde. I sidste ende svømmende han dog frivilligt ind til bredden.
Under den dramatiske anholdelse gjorde manden kraftigt modstand, og ifølge Østjyllands Politi forsøgte han ad flere omgange at få fat på betjentenes pistol. Dette lykkedes han dog ikke med.
Nu er den 27-årige mand blandt andet sigtet for forsøg på besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.
Se videoen her: