Fra politisk hold ser man gerne, at den omdiskuterede organsitation bliver forbudt.
Men den holdning deles ikke af alle.
‘Holdningerne vil stadig være der, så et forbud gavner overhovedet ikke. Tværtimod.’
Sådan lyder det fra den tidligere leder af Kaldet til Islam, Yaqoub Ali i B.T., efter at flere partier i juli måned meldte sig klar til at forsøge at forbyde den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir.

Det nye fokus på organisationen kommer ovenpå de mange videoer henover sommeren, hvor et fremtrædende medlem gjorde sig bemærket, ved at kalde nogle danske traditioner for haram (Ulovligt for muslimer).
Fra Socialdemokratiets Lea Wermelin lyder det, at: ‘Hizb ut-Tahrir er en dybt problematisk organisation, der modarbejder vores demokrati og værdier. Det er Socialdemokratiets klare holdning, at Hizb ut-Tahrir skal opløses, hvis det overhovedet er juridisk muligt.’
Men det tidligere bandemedlem Yaqoub Ali mener, at der kun vil være en enkelt logisk konsekvens af et forbud
Han mener nemlig blot, at organsiationen vil foretage et navneskift, som i hans optik kun vil gavne dem.
‘Folk vil være nysgerrige på hvad ‘det nye’ er. Og Hizb ut-Tahrir vil kunne bruge hetzen mod dem til at rekruttere nye medlemmer og sige: ‘Se selv, det her med liberale frihedsværdier og religionsfrihed det gælder ikke muslimer!’ Den mulighed vil jeg ikke give dem.’
‘Og så er der ikke noget, islamister ønsker sig mere end en martyrposition. Det er lige præcis det, man giver dem, hvis man forbyder dem.’
Yaqoub Ali kender til mekanismerne i organsiationen bedre end de fleste. Han har selv en fortid hos Hizb ut-Tahrir. Derudover var han tidligere leder af kaldet til Islam.
Derfor er han særdeles godt bekendt med holdingerne, som eksisterer i ekstreme islamiske miljøer i Danmark.
Og lige præcis derfor vurderer han, at det vil være farligere at tvinge dem til at arbejde i mørket.
‘Jeg er tilhænger af, at vi skal kunne se og genkende idioterne.’